Kreativitet, knofedt og kærlighed

Kreativitet, knofedt og kærlighed @ Kirsten K Kester | Koloritten.com


I sommeren 2012 , spørger vores genbo Bettina, om vi ikke skal være med i en havebog? Vores have er jo så fin, og lidt anderledes.
— Jo, det lyder da så sjovt. Dieter og jeg er glade og smigret over, vores have nu kommer på tryk.


Ikke længe efter, kommer forfatter Christina Elisabeth Søgaard, og fotograf Jonna Fuglsang Keldsen forbi Koloritten.
Meningen med bogen er, en inspiration til andre haveejere, uanset om du ejer et skur eller palæ.
Dieter og jeg fortæller en masse historier om haven. Hvordan haven så ud, da vi overtog den, om vores husbyggeri, og idéer og inspiration vi har hentet fra forskellige steder i verden.
Det er en hyggelig eftermiddag, vi får snakket en masse, drukket te, og Jonna knipser en masse billeder.


Endelig, vi har ventet i spænding. I foråret 2013 inviterer forfatter Christina Elisabeth Søgaard til bog reception ved Forlaget Siesta.
En del mennesker er mødt op. Vi har kun truffet en lille håndfuld før, men det bliver en hyggelig reception til Havehuse & Hyggekroge — med kreativitet, knofedt og kærlighed.

Forfatter Christina Elisabeth Søgaard, har sammen med grafikkere og fotograf Jonna Fuglsang Keldsen, lavet den smukkeste bog, og vi er både stolte og glade for, Koloritten er med i den.

Kik efter bogen, i nærmeste boghandel.