Tag, vinduer og døre - vi er rige på lykke @ Kirsten K Kester | Koloritten.com

Tag, vinduer og døre – vi er rige på lykke


Hen i august og september, får vi nu døre, vinduer, og taget færdiggøres på huset. Vi kan bruge den overdækkede terrasse, og vi føler os ovenud rige på lykke og herligheder.

Tænk sig så langt vi er nået.
Vi kan nu sidde inde i huset. Være i læ for regn og blæst. Sidde på vores terrasse, og føle os som konge og baronesse i egen selvgjort hytte.

Skåle i vinens søde druer og glæde os på egne vegne. Vi gør det — og vi deler gerne med venner og Dieters forældre, som endnu engang, har givet tid og hjælpende hænder.