Kreativitet, knofedt og kærlighed

I sommeren 2012 , spørger vores genbo Bettina, om vi ikke skal være med i en havebog? Vores have er jo så fin, og lidt anderledes. — Jo, det lyder da så sjovt. Dieter og jeg er glade og smigret over, vores have nu kommer på tryk. Ikke længe efter, kommer forfatter Christina Elisabeth Søgaard,Fortsæt læsning “Kreativitet, knofedt og kærlighed”

Tag, vinduer og døre – vi er rige på lykke

Hen i august og september, får vi nu døre, vinduer, og taget færdiggøres på huset. Vi kan bruge den overdækkede terrasse, og vi føler os ovenud rige på lykke og herligheder. Tænk sig så langt vi er nået. Vi kan nu sidde inde i huset. Være i læ for regn og blæst. Sidde på voresFortsæt læsning “Tag, vinduer og døre – vi er rige på lykke”

Sofagyngen shines op

Dieter knokler, i sommeren 2005, og vores hus begynder at tage form. Imens tager jeg mig kærligt af vores sofagynge, som stod fastankret i beton, da vi købte huset.Den har siden dag et, set forfærdelig ud; manglende sæde, godt rusten, og ja; i det hele taget et faldefærdigt, og trist syn.Trods sofagyngens tilstand, fik viFortsæt læsning “Sofagyngen shines op”

I gang med minigraveren med betonhammer

I foråret 2005, nærmere bestem i maj, er vi tilbage i haven, og jublen over at vores gamle hus er væk, er her et halvt års tid efter nedrivningen, stadig stor — men så alligevel lige knap så stor, da vi i oktober rev huset ned, gik det for alvor op for os, hvor megetFortsæt læsning “I gang med minigraveren med betonhammer”