Kolonihave, Koloritten

I efteråret 2001 køber min mand og jeg Koloritten.
Dvs det hus, som er på grunden, er langt fra, hvad vi forstiller os i en hyggelig kolonihave. .


I løbet af fem år har vi lige så stille fået revet det gamle ned, og bygget nyt og dejligt op.
Det gamle hus, er ikke alene grimt, men temmelig sikkert også virkelig usundt at opholde sig i, da væggene er pilrådne. Faktisk så råddent, at man kan stikke fingrene igennem væggene flere steder.
Ukrudtet vokser også lystigt, inde som ude.

Opgaven med nyt hus, rive ned, bygge op, og lave en haveplan, som fungerer, er naturligvis en kæmpe mundfuld, som vi glæder os til, at kaste os ud i.

Da det gamle kolonihavehus Er pilråddent, og bestemt ikke sundt at opholde sig i, har vi blot lyst til, at rive det ned med det samme, og bygge noget nyt.
Den slags tager bare tid, med planlægning af grundplan, indkøb, og selvfølgelig det at bygge det nye hus op.


Det oprindelige hus havde tidligere fungeret som fælleshus for foreningen, så huset var faktisk proppet med borde, stole, tallerkener, glas, skåle, og skrammel – masser af skrammel..!


Gulvene var hullede, og som allerede nævnt, kommer ukrudtet ind, så vi rydder op, og smider ud, og ligger derefter et sivtæppe på, så vi ikke faldt i hullerne. .

Udover lidt puslen, og gevaldige oprydninger, smiden ud og rengøring af huset, lægger vi selvfølgelig også planer for haven.
I haven er der allerede tre gamle træer. Et pæretræ i espalier, som ingen frugter giver, et udhulet æbletræ, med skønne, især spisæbler, og det vidunderligste blommetræ. Derudover en yderste velduftende jasminbusk, samt flere ubestemmelige krattede buske, et væld af ukrudt, og bregner finder vi de inderligste steder. Dem sørger vi for, at samle i det område, som vi senere døber Regnskoven.

Plænen fylder langt det meste. Vores grund er ca 600 m2, ca 150-200 m2 større end gennemsnit, med ca 70% græsplæne.

Til grunden hører også en gammel sofagynge, som ser særdeles slidt, og rusten ud. Delvis ødelagt er den også. Vi har opdaget, at visse dele af gyngen, nogle lejer, muligvis stammer tilbage fra 2. Verdenskrig.

Dieter laver små sansehaver/ zenhaver i krukker og fade. Hyggen må starte et sted, og de små sansehaver, holder vi fast i. Dem har vi stadig flere forskellige af. De holder desværre ikke lige længe, da fuglene elsker at splitte dem af og muntre sig.

Lobo nyder også haven.


_